De første sommerhuse
ved lektor Line Vestergaard Knudsen, Aalborg Universitet
Lørdag 16. september 2023 kl. 14 på Tversted Skole, Skolevej 13, Tversted
Pris: 50 kr.

I dag har vi 230.000 sommerhuse i Danmark, og kun få andre lande, f.eks. Finland og Norge, kan prale af at have flere fritids- eller sommerhuse per indbygger. Hvordan gik det til at sommerhuslivet blev så bredt et fænomen i Danmark? Hvilke behov har sommerhuse dækket gennem tiderne? Og hvilke bekymringer har de vakt? De danske sommerhuse og sommerhuslivet giver os historier om både det frie livs steder, kernefamiliens forbrug, mobilitet og værdier, samt om opdagelse og værdsættelse af kystområdernes herligheder.


Med udgangspunkt i sin bog ”De første sommerhuse” fortæller Line
Vestergaard Knudsen om den danske sommerhuskultur fra anden
halvdel af 1800-tallet og helt frem til i dag.


Foredraget er en del af “Folkeuniversiteternes Dag - bæredygtig viden
nær dig” og er støttet af Dansk Folkeoplysnings Samråd

Del siden